Textbg

Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan

Logo


DKV-plan

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) er et krav fra BR18, som skal garantere, at brandsikringen kontrolleres og vedligeholdes gennem hele bygningens levetid. Når igniz udarbejder en DKV-plan, vil den typisk indeholde:

+ Brandplaner/bygningstegninger
+ Oversigt over brandtekniske installationer
+ Opgavefordeling
+ Kontrol og vedligehold
+ Særlige driftsforhold

DKV-planens indhold


Brandplaner angiver flugtveje, brandsektioner, brandceller og branddøre. Derudover omfatter brandplanerne placering af slangevindere, brandslukningsudstyr, sprinklede områder, brandventilation, åbningstryk, ABA/AVS m.m.

Oversigten over brandtekniske installationer beskriver systemernes virkemåde og de nødvendige kontrol- og vedligeholdelsesinstrukser. Dette gælder eksempelvis for ABA-anlæg, nødbelysning, brandventilation og sprinkling.

Opgavefordelingen beskriver, hvorledes organisationen skal forholde sig til ansvarsområder og uddannelse.

Kontrol og vedligehold omhandler de nødvendige procedurer for de periodiske kontroller og vedligeholdelsesarbejder, der skal udføres på de brandtekniske installationer samt andre brandsikringsmæssige bygningsdele.

Særlige driftsforhold dækker over de forhold, der øger bygningens brandrisiko, og hvor der kræves særlige instrukser for at mindske risikoen. Det kan være forhold, hvor dele af det brandtekniske udstyr er under reparation, eller hvis der afholdes ekstraordinære arrangementer.