Textbg

Brandstrategi
og myndigheder

 

I henhold til BR18 er det et krav, at man tilknytter en certificeret brandrådgiver, hvis nybyggeri, renovering eller ombygning lander i brandklasse 2-4. Igniz har stor erfaring med udarbejdelse af brandteknisk dokumentation, herunder brandstrategi, funktionsbeskrivelse, brandteknisk dokumentation, og vi tilpasser altid brandrådgivningen afhængigt af projektets omfang og kompleksitet.

Brandstrategi og funktionsbeskrivelse

 

En brandstrategi og funktionsbeskrivelse er en del af den samlede brandmanual. Brandstrategien dokumenterer, hvordan bygningens brandsikkerhed tilgodeser bygningsreglementet. Funktionsbeskrivelsen opstiller de krav der gælder for passive brandsikringstiltag, brandtekniske installationer samt brandsikring af de bærende konstruktioner og suppleres altid af brandplaner, der viser de relevante brandtekniske informationer.

Samarbejdet omkring
den brandtekniske
dokumentation

 

Udarbejdelsen af en brandstrategi og funktionsbeskrivelse bør efter vores mening foregå i et tværfagligt samarbejde mellem bygherre, arkitekt, ingeniør og brandrådgiver. Et tværfagligt samarbejde sikrer, at bygningens brandstrategi udformes mest optimalt for det pågældende projekt. Igniz sørger altid for, at alle brandmæssige krav bliver kommunikeret letforståeligt til de involverede parter.

Myndighedernes sagsbehandling

 

Igniz varetager al kontakt med de relevante myndigheder i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af den brandtekniske dokumentation. På den måde bliver processen let og overskuelig for kunderne, og de kan fokusere på byggesagens øvrige elementer.